onsdag den 3. juni 2015

Praktisk info

Så nærmer vi os og vi glæder os til at se jer allesammen.

Rent praktisk så skal vi jo mødes midt på fælleden og vi har opdateret et kort med lidt parkeringsmuligheder og afstande.


Desuden vil vi lige gøre opmærksom på forholdene omkring arrangementet på Fælleden. Da Fælleden er et offentligt areal kan vi ikke booke eller gøre krav på området med et privat arrangement. Dvs. at folk frit kan færdes hvor vi er - så byd gerne forbipasserende på noget at drikke hvis de bliver nysgerrige.

Selvom vi har prøvet at tjekke op på det, er der er også en risiko for at der er et åbent arrangement derude (løb, rollespil e.l.). De vil som udgangspunkt have fortrinsret. Så hvis den oprindelige lokation er optaget rykker vi arrangementet lidt. Heldigvis er der mange smukke steder derude.

Og så er der selvfølgelig det med vejret. Vi kan desværre ikke helgardere os her og håber ihærdigt på strålende solskin. Hvis voldsom regn skulle forhindre alle planer, må vi være kreative, hvilket nok indebærer en vielse tættere på huset. Hvis det kun er småregn, vil vi stadig holde os til de oprindelige tanker og i stedet opfordre til, at I medbringer en paraply...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar